Køkkenhave i forhaven? Når du har en græsplæne, men skal bruge en mark #3

Der er noget helt igennem skørt ved at sidde og skrive ud i den tomme luft. Som for eksempel når man har fået startet en føljeton omkring anlægning af køkkenhave i forhaven, aka. hvad gør man når man har en græsplæne men skal bruge en mark? Læs første del i føljetonen her og anden del her. Men en føljeton er jo en føljeton og her kommer tredje del.
Da vi sidst forlod projektet her på domænet var planen at anlægge en række firkantede højbede i forhaven og gøre vores lange bed langs indkørslen firkantet og indrammet også. Vinteren over har jeg mange gange stået og skuet ud over forhaven og prøvet at forestille mig det færdige resultat. Og er faktisk landet på en anden løsning.
Bedet langs indkørslen har allerede en organisk, buet form og for at spare på både udgifter og kræfter og samtidig opnå et flot og sammenhængende resultat, landede jeg til sidst på at lave samme form på køkkenbedene.
Efter nærmere rekognosering i baghaven, gik det dog op for mig at her faktisk er rigeligt med plads til at lave et første-års bed til køkkenhave. Her er et langt stykke græs, ved siden af vores gamle pæretræ med plads til alt hvad vi har planer om at plante første år. I hjørnet af stykket ligger allerede et hindbærbed, der hele sidste sommer forsynede os med store, søde bær. I baghaven har vi desuden et par andre bærbuske – solbær, ribs og en enkelt stikkelsbærbusk, som vi aftog fra børnenes farfar og plantede i efteråret.
Tanken om at køkkenhaven ikke blot er et stykke græs i baghaven med rækker af grøntsager, men nærmere en integreret del af hele haven, tiltaler mig meget. Derfor tænker jeg også at omlægge et par andre steder i haven til køkkenhave. Det første år vi boede i huset, havde vi et par krydderurter i baghaven og jeg erfarede hurtigt, at det kan være rigtig rart at have krydderurterne tæt på køkkenet, så man hurtigt kan hoppe i sandalerne og ud og klippe af. På vores terrasse foran køkkenet har vi heldigvis hele to bede, der egner sig glimrende til formålet, så her tænker jeg at have krydderurter i det ene og ærter i det andet.
Sidst, men ikke mindst, skal vi på den anden side af det gamle pæretræ i baghaven have rejst et drivhus. For nu bliver det et hjemmebygget et af slagsen, som min mand får lov at stå for. Mere om det senere.
For at give os selv størst mulighed for en god start, har vi valgt at starte med enkelte, udvalgte afgrøder. Derfor kommer vi til at plante: gulerødder, ærter, porrer, tomater, agurker samt rosenkål og grønkål/palmekål. Af børnenes farfar har jeg ladet mig fortælle at både porrer og rosenkål skulle være nemme afgrøder at gå til for nybegyndere. Selvsagt noterede jeg mig begge med det samme. Derudover kan jeg godt lide tanken om at have afgrøder fra haven om vinteren, såvel som om sommeren, og her skulle rosenkål og palmekål egne sig godt.
Gennem vinteren har jeg begravet mig i John Seymors “Den selvforsynende have” og afskrevet samtlige guldkorn i min kalender. Bogen er skrevet engang i 70’erne men er stadig en bibel indenfor selvforsyning, med sine detaljerede beskrivelser og smukke illustrationer.
Derudover har jeg selvfølgelig været så heldig at interviewe Nelli Arnth omkring hendes og hendes mands erfaringer med deres køkkenhave på deres landsted i Vestjylland. Læs hele interviewet her.
Så hvad er status? For en måneds tid siden var ungerne og jeg ude i baghaven og afmærke det område hvor den nye køkkenhave skal være. Min plan var herefter, i bedste John Seymour stil, at gå i kast med spaden og reol-grave hele baduljen. Henrik og min svigerfar grinede dog lidt af den plan og foreslog i stedet at vi låner en fræser og ordner jorden på den måde. Givet, det virker som en sjovere plan. I landsbyen har vi et par gode venner, hvoraf den ene er kæmpe have-entusiast. Han har kontakt til en bondemand i nabolandsbyen, hvor vi kan hente møg, som vi skal have blandet op med jorden.
Og så er vi klar til at så. Og når man er haverookie som mig er det jo en hel videnskab i sig selv. For hvad skal forspires og hvad skal sås direkte? Hvilken jord, hvor meget sol og hvornår? Her kan jeg anbefale at bruge både oversigten over vækstkrav fra “Den selvforsynende have” samt Økohavens såkalender, som du finder lige her. Sammen giver de et godt overblik over timing, jordforhold og vejrkrav. På økohaven.dk (ingen spons, blot kærlig info) kan man desuden købe økologiske frø til såning.
Jeg glæder mig til at komme med billeder fra hele processen i løbet af foråret. Og indtil da, tager en haverookie som mig altid gerne imod gode haveråd med kyshånd.

Køkkenhave i forhaven? Når du har en græsplæne, men skal bruge en mark #2

Jeg var ved at forfatte en længere opdatering til føljetonen omkring græsplænen, der skal forsyne os med sprøde grøntsager og have-terapi de næste mange år. I mellemtiden har jeg dog også haft gang i noget andet i forbindelse med selvforsynings-projektet – nemlig at interviewe en vaskeægte selvforsynings-inspiration. Når man er en haverookie, der pludselig beslutter sig for at dyrke mad på sin grund, er det livsvigtigt at kunne trække på erfarne selvforsynere.

Dét er Nelli Arnth og hendes mand. I hvert fald i min bog. Sammen bor de tæt ved vadehavet, som 4. generation på et landsted. Ét de i øvrigt overtog, efter i 2015 at have sagt farvel til byliv og velbetalt job i Århus for at rykke livet vestpå – til to, natur og nærvær. Nelli driver fra landstedet sin egen virksomhed, Hönshuset Creative Studio, der primært er et grafisk design og branding studie, men hvorigennem hun også arbejder som yogalærer, dronepilot, fotograf, samt driver egen webshop; alt sammen drevet af passion, lyst og ønsket om at skabe en hverdag med glæde. Udover at være iværksætter, dyrker Nelli og hendes mand jorden på deres landsted på tredje år. Komplet med køkkenhave, høns, ænder, saftpresning, pølsemageri og alt mulig andet.

Udover alt dette, blogger Nelli om livet med passion og glæde i højsædet. Bloggen, samt den drøm Nelli og hendes mand udlever, har været en stor inspiration for mig de sidste par år og jeg vil virkelig anbefale både at følge med på bloggen, samt på hendes egen Instagram og hendes og hendes mands fælles selvforsyningsprofil her. Nelli har en, i vores samfund, helt unik tilgang til hverdagen og livet. Hun besidder en visdom, der normalt er forbeholdt folk over pensionsalderen og et indre kompas, hun tør lytte til, selvom det fører hende imod strømmen.

Og nu har hun altså også været så hjælpsom at svare på mine haverookie-spørgsmål. Så without further ado, videre til mit interview med Nelli.

De fine billeder i dette indlæg er lånt fra Nellis blog og Instagram.


Interview med Nelli Arnth

selvforsyning med nelli arnth

Hvad er, efter din mening, de bedste afgrøder for selvforsynings-nybegyndere?
Frugttræer og de flerårige planter som ikke kræver meget arbejde, men som man kan høste af år efter år. Dem havde vi særligt fokus på i vores første havesæson på gården.

For eksempel frugttræer og bærbuske. Frugttræerne var vigtige for os at få i jorden, fordi der jo går en del år før de rigtigt begynder at give noget. Vi plantede æbletræer, pæretræer, blommetræer, kirsebærtræer og en masse forskellige bærbuske. Allerede året efter høstede vi massevis af bær. Det var dejligt at få etableret så tidligt som muligt og en glæde at følge træerne vokse. Og så passer det stort set sig selv. Jeg husker ret tydeligt da vi kunne plukke vores første æble. Det var altså for fedt.

Vi købte også nogle rabarber frø som vi forspirede og plantede ud. Nu har vi vel omkring 12 planter der forsyner os med rabarbermarmelade og rød grød året rundt. Rabarberplanten er flerårig og bryder gennem jorden i det tidlige forår. Den klarer helt sig selv.

Vi såede også flerårige krydderurter som mynte, citronmelisse og oregano. Hvert forår spirer de frem og breder sig helt vildt. De tiltrækker masser af bier og insekter og forsyner køkkenet med smag og dufte over en lang periode. Vi har aldrig prøvet at løbe tør, for hver gang du tager et par håndfulde, vokser det bare ud igen.

I år er vi blevet inspirerede af permakulturen hvor der i den grad arbejdes med flerårige spiselige planter. Der findes så mange spændende planter som jeg ikke før kendte til og i år vil vi prøve at så kaukasisk spinatranke og bronzefennikel.

I køkkenhaven er det afgrøder som gulerødder, kartofler, løg og græskar der batter ift. selvforsyning. De er at lette at gro. Fælles for dem er, at de kan blive i køkkenhaven til frosten kommer. Her høstes de og kan vinteropbevares ret længe under de rette forhold. Sæsonen er derfor lang og så er det grøntsager som vi bruger meget ofte i vores madlavning.

Hvad er I selv gladest for at have i jeres køkkenhave?

Åh, kan man svare det hele? Hver grøntsag kommer ligesom med sin charme og skønhed. Men lad mig fremhæve tre.

KÅL! Grønkål og palmekål er ikke just det letteste at dyrke. Men det er det hele værd når det lykkes. Med 6-7 planter har man kål i rigelige mængder hele vinteren. Vi spiser stadig af den stadig voksende palmekål i køkkenhaven her i slutningen af februar og den smager bare bedre og bedre des mere frost den får.

Jeg en svaghed for squash og græskar. Jeg elsker at følge deres vækst og opdage store farverige græskar under de enorme blade. De breder sig som bare fanden. Så man skal have god plads for at kunne dyrke dem. Hokkaido græskar er et sikkert hit, men jeg glæder mig til at skulle dyrke butternut squash og spaghetti græskar i år. Vi laver alt fra supper og ovnbagt græskar til squashdeller og babymos ud af høsten. Der er mange muligheder.

Sidst men ikke mindst er jeg storforbruger af kruspersille i min madlavning. Det kan pifte så mange retter op og det er ren luksus at man kan plukke af det i uendelige mængder. Duften minder mig om barndommens sommerferier hos mine bedsteforældre. Det er ren luksus.

bærhave

Hvilke er gode vinterafgrøder?

Kål, kål, kål! Som sagt er det lidt svært at dyrke, vi har i hvert fald bøvlet med kållarver alle tre år. Men det er så lækkert at kunne høste hele vinteren! Porre, rødbeder og persille har vi også haft god held med at kunne høste helt ind i vinteren.

Og så overvejer vi at prøve kræfter med slow gardening i drivhuset til vinter.

Hvor køber I jeres frø?

De fleste er fra spirekassen.dk. jeg samarbejder med dem og vi har blandt andet lavet en fælles temakasse med mine bedste selvforsyningsfrø til køkkenhaven.

Jeg er ikke sådan én der spontanshopper. Jeg synes det er en dårlig ide ift. forbrug, klima og økonomi. Men… Når det gælder frø og løg så sker det riiimelig tit at jeg bliver fristet. Det samme gælder når vi er på planteskolen. Så skal vi da lige have et ekstra kirsebærtræ med hjem.

Vi har en oversigt over alle vores frø i et Excel ark med overblik over hvornår de skal forspires eller frilandsås samt hvornår de er købt. Det kan anbefales

Forspirer I inden såning og i så fald, hvilke afgrøder og hvorfor?
Vi forspirer big time. Nogle afgrøder vil have svært ved at klare sig uden forspiring. Men jeg tror egentlig mest at det handler om at vi ikke kan lade være. Allerede i februar kribler det i fingrene efter at komme i gang og inden jeg ser mig om har jeg fyldt vores udestue og alle vindueskarme totalt op med alle mulige (og umulige) beholdere til forspiring. Jeg lærte lektien det første år – husk at skriv på potten hvad du sår! Ellers kan man let fare vildt i det. Det meste forspires i marts og april. Men man kan tyvstarte allerede i februar med blandt andet chilifrø, persille og artiskok. Jeg kigger gerne til potterne flere gange dagligt. Jeg tror mine grøntsagsspirer kan mærke at de virkelig er elsket 😉

Vi forspirer artiskok, kål, squash, græskar, tomat, agurk, chili, broccoli, bladselleri samt en masse blomster 😉 I år har jeg også forsøgt mig med lavendel og vibeæg fra frø. Jeg aner ikke om det lykkes.

Hvad gøder I med og hvordan?

Vi gøder med komposteret have- og køkkenaffald samt hønsemøg fra vores høns. Søren opsatte en stor regnvandstank med vand fra tagrenden. Han lavede et primitivt kar/filter med opsamlede grene og blade der ligger og rådner. Og vandet løber så igennem filteret ned i tanken som vi kan tappe vandet fra. Derudover spreder vi en smule af brændeovnens aske ud over køkkenhaven. Enkelte gange har vi også hentet komøg fra de omkringliggende gårde.

Jeg har læst mig til at agurker og tomater er svære at dyrke sammen i drivhus, har I nogen erfaringer med det?

Vi har kun haft drivhus en enkelt sæson, så vi er ikke just eksperter 😉 Men vi dyrkede agurker og tomater side om side uden problemer overhovedet.

høns selvforsyning

Hvad er den vigtigste havevisdom I har opnået efter 3 år med selvforsyning?

Havearbejde og selvforsyning skal gøre dig glad. Prøv at undgå at få dårlig samvittighed over ikke at nå det hele. Vi har et ordsprog der hedder ”man høster det man når”. Så hvis græskarene når at rådne inden du får brugt dem alle, så skidt pyt. Smid det til kompost eller lad hønsene få glæde af det. Del ud af det du har for meget af. Der er en stor glæde i at levere friske æg, grøntsager, bær og frugter til venner og familie. Vi har startet en selvforsyningsbytte gruppe her i området. Hvis man har overflod af en given afgrøde kan man ligge det op på siden og så melder andre ind med hvad de ønsker at bytte med. Det er en alletiders måde at supplere forrådskammeret.

Prøv dig frem og vær nysgerrig. Arbejd med det du finder flow i. Lad være med at tænke så meget på om du gør tingene forkert. Vi har haft mange tiltag der ”fejlede”. Bladlus i æbletræerne, kållarver i grønkålen og litervis af stikkelsbærsaft der smagte meget mærkeligt. Lad selvforsyningsprojektet være en rejse som du nyder undervejs i stedet for kun at fokusere på slutresultatet.

Og sidst, men ikke mindst – nyd skønheden i haven. Som at følge noget der spirer. Nyd diversiteten i farver, mønstre, teksturer og smage. Jeg lader mig selv dykke ned i skønheden i de mindste ting. Som den lille krokus der åbner sig i foråret, i grønkålens krusede blade eller i følelsen af bare tæer i mulden.

Intentioner, 2019

Intentioner 2019Jeg har aldrig rigtig gjort i nytårsforsæt. Årskift gør mig langt mere melankolsk end håbefuld og at sætte et forsæt for et helt år, når jeg knapt kan se gennem januars grå tåge, virker mest af alt som at spænde ben for mig selv før jeg overhovedet er begyndt at gå. 

Men med tiden (og børnene) er det gået op for mig at det kan være nødvendigt at have nogle løbende mantraer – huskeregler, søjler, citater. Reb, at holde fast i når der går havregrød og Vaffelvovse i det store, forkromede overblik. Indtil nu har dette fungeret efter det sindrige system, at min post-amme-hjerne flankeret af en analog kalender spækket med noter, forsøger at internalisere et nedkog af alt fra Cohen citater over terapeutiske mantraer til tilfældige videnskabelige facts. Alt sammen ting, jeg med de bedste intentioner har tænkt “dét skal jeg huske!”, for herefter at skrible det ned på note-siderne i min kalender og fuldstændig glemme det igen alt imellem 2 timer og tre dage senere. Et mildest talt mindre bæredygtigt system. Hvis man gerne vil benytte de her ting til at gennemføre en form for varig forandring, altså. Det var her at årsskiftet viste sig at være kærkomment, after all.

For når jeg bladrer igennem min kalender for 2018, er alle ugerne spækket med ønsket om forandring. Med vejrtrækningsøvelser, stress-cirkler, opskrifter på hjemmelavet tørshampoo. Havetips, meditationsteknik og lommefilosofi. Lutter gode intentioner. 

Og det er jo det årsskiftet kan. Dét med intentionerne. Begyndelsen, der vækker håbet. Et håb, som jeg personligt synes bliver kvalt ved at nedfælde forsætter for det nye år. Forsætterne indeholder en vis tvang; et stift rettet blik på målet.

Men intentionerne, dem holder jeg af. De lover intet og skuffer ingen. De er rene og klare og fri af målet. De hylder begyndelsen, fremsynet og håbet. Så på årets første side i min kalender står nu mine intentioner for 2019.

Om man arbejder med forsæt eller intentioner, er vel same same, vil nogen nok synes. Men for mig gør det en forskel med intentionerne. Det sætter stemningen for 2019, uden at pålægge pres. Det giver rum til at snuble og gå en anden vej for en tid, uden skyld eller dårlig samvittighed, for intentionerne er stadig de bedste. 

Helt lavpraktisk var de her intentioner noget, min mand og jeg nedfældede over en kop the og risalamande rester, da vi var i sommerhus mellem jul og nytår. 2019 står i vores lille familie for nogle store forandringer (mere om det senere) og årsskiftet kaldte derfor på en fælles prioritering. Derudover har det føltes som om de sidste par år har brugt os mere end vi har brugt årene, og den følelse ville vi gerne ændre ved at gøre os bevidste om hvad vi vil fylde 2019 med. Intentionerne er opdelt i tre intentioner for familien, tre intentioner for mig selv og tre intentioner for vores fællles projekter. Her indgår både intentioner som at lave mad ude mere end 183 dage i 2019 (her kan det med fordel nævnes at det er en fremragende ide at have indkøbt en bålgryde før man nedfælder den slags og klokken pludselig slår 2019. Men som sagt: intentioner), at blive rarere (og mindre irritabel) at være i selskab med, at anlægge en køkkenhave samt at dyrke 20 minutters yoga om ugen. Godt og blandet, men alt sammen ting, der fylder mit liv med mere af det jeg gerne vil fylde det med.

Og når systemet går på autopilot og overblikket ryger, kan jeg forhåbentlig slå op på første side af 2019 og finde de gode intentioner frem igen. Skrue ned for forventningerne og op for håbet. Holde fast i de reb, jeg har lagt ud for mig selv og samtidig have modet til at slippe alle de andre. Eller også glemmer jeg alt og træder ved siden af titusind gange. Men jeg gør det med de bedste intentioner.

Lavpraktisk, langsom livsstil #3

Serien af lavpraktiske tips til den langsomme livsstil fortsætter. I denne uge med et twist af småbørnsfamilie og skærmtid. 

Ud på tur, kun lidt sur

Henrik og jeg elsker at tage på Jyllands-eventyr. Smøre madpakke, pakke ungerne i bilen og køre ud i det blå. Kleo, vores ældste, har dig aldrig delt vores forkærlighed for køreture, hvilket har resulteret i at en fast bestanddel af disse køreture stort set altid har været Dora the Explorer på repeat. Efter hun er blevet større har det dog irriteret mig at de her udflugter blev lig med tegnefilm ad libitum for hende – og dermed Freddie. Turene er for Henrik og jeg et frirum, hvor man får talt sammen om alt mellem himmel og jord, hvor man opdager nye steder sammen og hvor man bare er, ja, sammen. 

Jeg har derfor forsøgt at gøre en indsats for at fjerne skærmene fra bilen, ved i stedet at introducere noget helt old-school køreunderholdning: Kørekufferten. Kufferten indeholder legesager, pixi-bøger og tegnesager, så der er masser af mulighed for at fordybe sig på turen. 

Ingen er perfekte og skærmen kommer stadig frem engang imellem, men som udgangspunkt bliver der nu sagt nej til tegnefilm, når vi kører, og så læser vi i stedet en bog eller leger med et puslespil. For nogle uger siden kørte vi således hele vejen til Vesterhavet uden én eneste tegnefilm. Det er store sager for en Dora-addict in recovery.

 

Flyt fjernsynet

Denne her er måske ikke så ligetil for alle og nogle vil endda synes den er en kende frelst. Men det er en lille ændring der har gjort en kæmpe forskel herhjemme.

Teknologien og skærmene fylder en større og større del af vores hverdag og jeg føler en stor trang til at gøre mig bevidst om brugen af begge dele. Jeg hører ikke til dem, der synes at teknologien forpester vores verden, men jeg synes desværre tit at jeg glemmerat tænke over formålet, når jeg benytter mig af teknologi. Dermed er den gået hen og blevet et mål i sig selv, fremfor et middel – til kontakt, oplysning, underholdning. Dette er noget, jeg tænker meget over i forhold til mine børns opvækst (ligesom 99,9% af alle danske forældre) og i forhold til min egen tilstedeværelse i mit liv. Jeg elsker at se en god film – også sammen med mine børn. Men jeg elsker ikke at kunne se tilbage på en uge hvor samtlige aftener er forsvundet foran fjernsynet, fordi jeg ikke havde energi til at foretage mig andet.

Så da Henrik for en uge siden foreslog at flytte fjernsynet ud af stuen, var jeg klar med det samme. Kontoret blev nedlagt (vi sidder alligevel altid og arbejder ved vores og børnenes fælles krea-bord i spisestuen) og konverteret til fjernsynshule ved hjælp af en gammel sofa og et par Fatboys fra kælderen. Fjernsynet kom op og en fjernsynshule var født. 

Her, et par uger efter, er status dén at Kleo ikke ser nær så meget tv som før. Hun ser en enkelt tegnefilm hist og her og når hun leger i stuen, hænger fjernsynet ikke længere og lokker på væggen (eller kører uafbrudt som baggrundsstøj). Henrik og jeg har samtidig fået et andet forhold til vores aftener. Vi ser stadig tv, hvis vi har lyst, men i og med at vi nu aktivt skal vælge det til, ved at at gå ind i et andet rum, bliver det ikke længere bare noget der tændes på autopilot. Det åbner op for mere tid, pludselig. Aftener der kan bruges på at læse, tale sammen, skrive – eller indhente tiltrængt søvn.

Køkkenhave i forhaven? Når du har en græsplæne, men skal bruge en mark #1

I pauserne fra alle de tungere indslag her på domænet skal der også være plads til noget lavpraktik. For det er jo det, livet er. Det tunge og det lette. Lige dele dødsangst og daglivare-tips (Eller. Forhåbentlig 20/80).

Dette indlæg mænger sig i sidstnævnte kategori. Ikke desto mindre berører det noget større. Det handler i bund og grund om hvad vi gør med den jord vi (banken) ejer.

I lang tid tænkte jeg, at det der med at være selvforsynende var noget for bofællesskaber og hippie-røve. Så fandt jeg ud af at tid er vigtigere for mig end penge – og det har den konsekvens at man bliver lidt af en fattigrøv. Og vupti, var tanken om at være selvforsynende pludselig lokkende. Derudover gik det op for mig, at jeg bruger mere og mere tid på at tænke over, hvordan vi kan benytte den jord vi har, til at forsyne os og vores børn med næring – fremfor at bruge tid og energi på at trimme jorden, så den er pæn og præsentabel overfor vores naboer. Så, turns out, jeg er nok også lidt af en hippie-røv.

 

Heldigvis har vi på vores 2000 kvm store grund masser af plads til at leve den (semi-)selvforsynende drøm ud. Der er bare lige dét, at den største del af vores grund udgøres af en stor græsplæne foran vores hus. Plænen skråner og er til skue for en del af vores naboer. For at opsummere, placerer det os altså i et dilemme man kunne kalde “Hvad gør man, når man har en forhave, men egentlig skulle bruge en mark?”.

Man tager selvfølgelig sin kreative kasket på. Nød lærer som bekendt fattigrøve at gro deres egen mad på de særeste steder og dermed er en føljeton født:

Guiden til hvordan du bruger din forhave som mark uden at det ligner pis

Siden jeg har hele den lange, mørke vinter til at planlægge og tegne, kommer de her indlæg til at omhandle forskellige ideer til hvordan projektet kan gribes an, samt en famlende begynders guide til hvilke grøntsager man skal starte med at så (plante? Det er dér vi er) på sin selvforsynende villa-mark. Måske kommer jeg endda til at tage fat i et par selvforsynings-entusiaster hen ad vejen og malke dem for råd i de her indlæg. Det skal nok blive godt. Selvfølgelig skal det dét.

I går aftes satte jeg mig for første gang med en blok og en pen og lod ideerne komme dumpende. Nedenfor kan I se en tegning over vores forhave som den ser ud fra oven. Langt det meste er græs, afgrænset mod vejen af et bed med buske og langs indkørslen af et staude-bed.

Forhaven uden køkkenhave

Den ide, der ummidelbart tiltaler mig mest – og som passer bedst til vores 70er-hus – er at lave en form for afgrænsning af staudebedet i form af brædder eller lignende, så det bliver delt i to firkantede bede. Tanken er så at lade denne afgrænsning gå igen i resten af forhaven, hvor jeg laver nogle lavere højbede med samme brædder. Disse bede bliver så en blanding af pyntebede og køkkenhave og dermed både funktionelle og dekorative. Jeg har forsøgt at skitsere ideen nedenfor.

Forhave med køkkenhave

Måske bliver det løsningen, måske noget helt andet. Men nu er første spadestik i hvert fald taget og det giver noget lethed til vinterens mørke at bruge den på at planlægge en spirende have.