Jeg ved ikke hvor jeg var endt, hvis jeg aldrig havde givet op. Eller hvor mange ting, jeg havde været nødsaget til at presse ind i ugens syv dage. Blokfløjte. Springgymnastik. Spansk for begyndere. Hækling. I de 33 år jeg har levet, har jeg påbegyndt en hulens masse. Virkelig meget, faktisk. Noget har jeg gennemført, noget stoppede jeg med igen, lidt gør jeg stadig. Jeg har med andre ord givet op virkelig mange gange. Egentlig er jeg mere for det engelske udtryk “quitting”, der direkte oversat blot betyder at holde op, men som på dansk har fået betydning ‘at give op’. Hvilket i sig selv er tankevækkende nok.

At starte med noget, for herefter at stoppe med det igen, når det mister ens interesse er en ganske naturlig følge af at være et nysgerrigt væsen. Vi undersøger, vi afprøver, vi vedbliver og vi går videre. Nogle gange er vi så heldige at støde på noget, der holder vores interesse og måske endda tænder en flamme indeni. Vi fortaber os og fordyber os og bliver vægtløse i tiden. Vi mærker en ro og det indre og ydre går i ét. Nogle kalder det en passion. Nogle mennesker er så heldige at støde på en passion tidligt i livet, andre finder dem først sent, endnu andre opdager dem aldrig. For der er dét med passion, at den kan ikke arbejdes frem. Den kan ikke opdyrkes eller fremelskes. Den ulmer i det indre, for at blusse op, når vinden tager den.

Og nogle passioner lever længe. Og andre varer dage. Men det lærer vi ikke om. Vi lærer ikke om at vi kan vælge noget til, for derefter at vælge det fra. Vi lærer ikke om, at det er i orden, faktisk presserende vigtigt, at vi smager på livet. Tager en lille bid hist og en lille bid her. For til sidst, måske, at finde det der smager os. Alt det fortæller ingen om. Vi får fortællinger om fejl, om forkerte valg og om de der mennesker, der aldrig holder ved noget. Alt imens vores forældre er grå i ansigterne og lange i øjnene efter 40 år i det samme job.

Handlede hele livet om aldrig at ‘give op’, så havde jeg idag været en trist, blokfløjtespillende, springgymnastikdyrkende, dårligt hæklende, middelmådig marketingkoordinator. Ikke, at der er noget i vejen med det. Men det havde ikke gjort mig glad.

Fordi jeg har ‘givet op’ i mit liv, er jeg idag en mere tilstedeværende, elskende, levende og skrivende kvinde, hustru, mor og menneske. Og det vil jeg hellere, lige nu, end det første.

Så lad os give lidt mere op. Når vi kan mærke, at tiden er til det. Lad os huske at den passion, der varer tre dage, er lige så levende, som den, der varer et liv. Lad os leve efter en ordbog, hvor ‘give op’ og ‘fejl’ erstattes med ‘holde op’ og ‘forsøg’. Lad os tilgive os selv, at vi er børn af en verden af spørgsmål og svar. Af kasser og linjer. Og lad os så krusedulle vores vej gennem livet.