Dis over bakkerne

Hvornår kommer de voksne?

Kender I det? De der situationer hvor man helt per automatik tænker “Jeg gi’r op. Jeg ringer til de voksne, så klarer de den”. Og i et splitsekund indfinder roen sig i maven indtil det går op for en – jeg er de voksne. Der er ikke nogen at ringe efter. This is it. Værsågod og fix det, voksenstyle.

For mig indtraf situationen i går morges. For Gud-ved-hvilken gang. Men senest altså, i går morges. Vi havde netop haft inspektion af rørskaden i badeværelset af murerfirma, der selvfølgelig kunne fortælle at – surprise! – det hele ville blive dyrere end først antaget (som med alt andet i et hus fra 1970), jeg havde udsigt til at min mand tager på forretningsrejse (kalder vi det stadig det? Jeg mangler et bedre, ikke-firser-klingende udtryk) til Thailand i morgen og dermed (og for anden gang indenfor to uger) efterlader mig som ene-direktør i det cirkus der er vores hjemlige liv, og mens jeg forsøgte at excellere i disciplinen “giv baby og 2-årig bleer og tøj på på samme tid” måtte jeg – igen, for Gud-ved-hvilken gang – forgæves forsøge at forklare 2-årig, at hendes lillebror ikke bryder sig meget om direkte slag i ansigtet. Jeg sad pludselig med råbende og skrigende 2-årig på skødet, mens lillebror lå, opløst i gråd, på dobbeltsengen og det eneste jeg kunne tænke var “hvornår kommer de voksne” – der er vel forhåbentlig ingen der regner med at det er mig der skal opstampe energien, tålmodigheden og de uanede mængder af trøste-chokolade, der ville gøre det muligt at komme igennem denne uge, eller bare den her morgen med alle lemmer, følelser og familiemedlemmer intakte?!

Det var der nogen der regnede med. Og jeg fik jo styr på det. Og vi kom ud af døren. Godtnok til lortebil, der ikke ville starte i frostvejr. Men ud af døren kom vi. Og også ned i vuggestuen (tak til nabo med startkabler). Og nogen blev bestukket med sut. Og alle blev glade igen.

Og de voksne var mig. Og jeg ved ikke om jeg nogensinde vænner mig til det. Måske holder jeg aldrig op med at føle mig lidt som en 12-årig, der leger far-mor-og-børn i en voksen dames tøj.

22965f05-9638-44f6-9b88-a375e4bc8c35

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dis over bakkerne