Lang tid

Muhammed, Gud og interpretive dans

Berlingske vil også bringe Muhammed annonce, står der på min skærm, under overskriften ‘Seneste nyt’ og jeg overvejer kort, om folk simpelthen bare stiltiende har samtykket, at verdens undergang alligevel er skudt igang. Og i så tilfælde kan vi jo ligeså godt gå full retard. I køkkenet, i et sommerhus fra tresserne, et sted i Danmark, insisterer Freddie råbende på at få lov at hjælpe med at vaske op. Hvem ved, maybe the world has come to an end? Den kollektive sindssyge sniger sig altid ind af de smalleste sprækker.

Og Freddie fortsætter den midlertidige sindsplage i en form for moderne, interpretive dans til p8 jazz fra DAB radioen i hjørnet. Midt på det plettede uldtæppe. Jeg gad vide om forstyrrelserne nogensinde lægger sig. Om der kommer en dag med stilhed. Klokken nitten om aftenen en tilfældig søndag.

Jeg gad vide, om vi nogensinde igen kan blive enige om, at vi er mennesker først. At ytringsfrihed er en smuk ting, såfremt vi benytter den til at fremme det gode. Præcis som vores hjerner og næver og virke i verden. Gad vide, om det er nu. Om det er nu, vi er kommet til det sted i historien, hvor manglen på fysisk virke efterlod os alle tomme for egentligt formål. Og dermed alt for frie til at udforske det uudtømmelige, menneskelig idioti.

Er det nu, sindssygen oprinder? Komplet med Muhammed annoncer og interpretiv dans. Eller er der en form for Gud derude, der bamhjertigt skænker os et par runder mere? Om ikke andet, så for egen underholdnings skyld. Selv en Gud har vel svært ved at  modstå fristelsen for at se hvad der sker i næste afsnit.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lang tid