Køkkenhave i forhaven? Når du har en græsplæne, men skal bruge en mark #3

Der er noget helt igennem skørt ved at sidde og skrive ud i den tomme luft. Som for eksempel når man har fået startet en føljeton omkring anlægning af køkkenhave i forhaven, aka. hvad gør man når man har en græsplæne men skal bruge en mark? Læs første del i føljetonen her og anden del her. Men en føljeton er jo en føljeton og her kommer tredje del.

Da vi sidst forlod projektet her på domænet var planen at anlægge en række firkantede højbede i forhaven og gøre vores lange bed langs indkørslen firkantet og indrammet også. Vinteren over har jeg mange gange stået og skuet ud over forhaven og prøvet at forestille mig det færdige resultat. Og er faktisk landet på en anden løsning.

Bedet langs indkørslen har allerede en organisk, buet form og for at spare på både udgifter og kræfter og samtidig opnå et flot og sammenhængende resultat, landede jeg til sidst på at lave samme form på køkkenbedene.

Efter nærmere rekognosering i baghaven, gik det dog op for mig at her faktisk er rigeligt med plads til at lave et første-års bed til køkkenhave. Her er et langt stykke græs, ved siden af vores gamle pæretræ med plads til alt hvad vi har planer om at plante første år. I hjørnet af stykket ligger allerede et hindbærbed, der hele sidste sommer forsynede os med store, søde bær. I baghaven har vi desuden et par andre bærbuske – solbær, ribs og en enkelt stikkelsbærbusk, som vi aftog fra børnenes farfar og plantede i efteråret.

Tanken om at køkkenhaven ikke blot er et stykke græs i baghaven med rækker af grøntsager, men nærmere en integreret del af hele haven, tiltaler mig meget. Derfor tænker jeg også at omlægge et par andre steder i haven til køkkenhave. Det første år vi boede i huset, havde vi et par krydderurter i baghaven og jeg erfarede hurtigt, at det kan være rigtig rart at have krydderurterne tæt på køkkenet, så man hurtigt kan hoppe i sandalerne og ud og klippe af. På vores terrasse foran køkkenet har vi heldigvis hele to bede, der egner sig glimrende til formålet, så her tænker jeg at have krydderurter i det ene og ærter i det andet.

Sidst, men ikke mindst, skal vi på den anden side af det gamle pæretræ i baghaven have rejst et drivhus. For nu bliver det et hjemmebygget et af slagsen, som min mand får lov at stå for. Mere om det senere.

For at give os selv størst mulighed for en god start, har vi valgt at starte med enkelte, udvalgte afgrøder. Derfor kommer vi til at plante: gulerødder, ærter, porrer, tomater, agurker samt rosenkål og grønkål/palmekål. Af børnenes farfar har jeg ladet mig fortælle at både porrer og rosenkål skulle være nemme afgrøder at gå til for nybegyndere. Selvsagt noterede jeg mig begge med det samme. Derudover kan jeg godt lide tanken om at have afgrøder fra haven om vinteren, såvel som om sommeren, og her skulle rosenkål og palmekål egne sig godt.

Gennem vinteren har jeg begravet mig i John Seymors “Den selvforsynende have” og afskrevet samtlige guldkorn i min kalender. Bogen er skrevet engang i 70’erne men er stadig en bibel indenfor selvforsyning, med sine detaljerede beskrivelser og smukke illustrationer.

Derudover har jeg selvfølgelig været så heldig at interviewe Nelli Arnth omkring hendes og hendes mands erfaringer med deres køkkenhave på deres landsted i Vestjylland. Læs hele interviewet her.

Så hvad er status? For en måneds tid siden var ungerne og jeg ude i baghaven og afmærke det område hvor den nye køkkenhave skal være. Min plan var herefter, i bedste John Seymour stil, at gå i kast med spaden og reol-grave hele baduljen. Henrik og min svigerfar grinede dog lidt af den plan og foreslog i stedet at vi låner en fræser og ordner jorden på den måde. Givet, det virker som en sjovere plan. I landsbyen har vi et par gode venner, hvoraf den ene er kæmpe have-entusiast. Han har kontakt til en bondemand i nabolandsbyen, hvor vi kan hente møg, som vi skal have blandet op med jorden.

Og så er vi klar til at så. Og når man er haverookie som mig er det jo en hel videnskab i sig selv. For hvad skal forspires og hvad skal sås direkte? Hvilken jord, hvor meget sol og hvornår? Her kan jeg anbefale at bruge både oversigten over vækstkrav fra “Den selvforsynende have” samt Økohavens såkalender, som du finder lige her. Sammen giver de et godt overblik over timing, jordforhold og vejrkrav. På økohaven.dk (ingen spons, blot kærlig info) kan man desuden købe økologiske frø til såning.

Jeg glæder mig til at komme med billeder fra hele processen i løbet af foråret. Og indtil da, tager en haverookie som mig altid gerne imod gode haveråd med kyshånd.