Jeg var ved at forfatte en længere opdatering til føljetonen omkring græsplænen, der skal forsyne os med sprøde grøntsager og have-terapi de næste mange år. I mellemtiden har jeg dog også haft gang i noget andet i forbindelse med selvforsynings-projektet – nemlig at interviewe en vaskeægte selvforsynings-inspiration. Når man er en haverookie, der pludselig beslutter sig for at dyrke mad på sin grund, er det livsvigtigt at kunne trække på erfarne selvforsynere.

Dét er Nelli Arnth og hendes mand. I hvert fald i min bog. Sammen bor de tæt ved vadehavet, som 4. generation på et landsted. Ét de i øvrigt overtog, efter i 2015 at have sagt farvel til byliv og velbetalt job i Århus for at rykke livet vestpå – til to, natur og nærvær. Nelli driver fra landstedet sin egen virksomhed, Hönshuset Creative Studio, der primært er et grafisk design og branding studie, men hvorigennem hun også arbejder som yogalærer, dronepilot, fotograf, samt driver egen webshop; alt sammen drevet af passion, lyst og ønsket om at skabe en hverdag med glæde. Udover at være iværksætter, dyrker Nelli og hendes mand jorden på deres landsted på tredje år. Komplet med køkkenhave, høns, ænder, saftpresning, pølsemageri og alt mulig andet.

Udover alt dette, blogger Nelli om livet med passion og glæde i højsædet. Bloggen, samt den drøm Nelli og hendes mand udlever, har været en stor inspiration for mig de sidste par år og jeg vil virkelig anbefale både at følge med på bloggen, samt på hendes egen Instagram og hendes og hendes mands fælles selvforsyningsprofil her. Nelli har en, i vores samfund, helt unik tilgang til hverdagen og livet. Hun besidder en visdom, der normalt er forbeholdt folk over pensionsalderen og et indre kompas, hun tør lytte til, selvom det fører hende imod strømmen.

Og nu har hun altså også været så hjælpsom at svare på mine haverookie-spørgsmål. Så without further ado, videre til mit interview med Nelli.

De fine billeder i dette indlæg er lånt fra Nellis blog og Instagram.

---

Interview med Nelli Arnth

Hvad er, efter din mening, de bedste afgrøder for selvforsynings-nybegyndere?
Frugttræer og de flerårige planter som ikke kræver meget arbejde, men som man kan høste af år efter år. Dem havde vi særligt fokus på i vores første havesæson på gården.

For eksempel frugttræer og bærbuske. Frugttræerne var vigtige for os at få i jorden, fordi der jo går en del år før de rigtigt begynder at give noget. Vi plantede æbletræer, pæretræer, blommetræer, kirsebærtræer og en masse forskellige bærbuske. Allerede året efter høstede vi massevis af bær. Det var dejligt at få etableret så tidligt som muligt og en glæde at følge træerne vokse. Og så passer det stort set sig selv. Jeg husker ret tydeligt da vi kunne plukke vores første æble. Det var altså for fedt.

Vi købte også nogle rabarber frø som vi forspirede og plantede ud. Nu har vi vel omkring 12 planter der forsyner os med rabarbermarmelade og rød grød året rundt. Rabarberplanten er flerårig og bryder gennem jorden i det tidlige forår. Den klarer helt sig selv.

Vi såede også flerårige krydderurter som mynte, citronmelisse og oregano. Hvert forår spirer de frem og breder sig helt vildt. De tiltrækker masser af bier og insekter og forsyner køkkenet med smag og dufte over en lang periode. Vi har aldrig prøvet at løbe tør, for hver gang du tager et par håndfulde, vokser det bare ud igen.

I år er vi blevet inspirerede af permakulturen hvor der i den grad arbejdes med flerårige spiselige planter. Der findes så mange spændende planter som jeg ikke før kendte til og i år vil vi prøve at så kaukasisk spinatranke og bronzefennikel.

I køkkenhaven er det afgrøder som gulerødder, kartofler, løg og græskar der batter ift. selvforsyning. De er at lette at gro. Fælles for dem er, at de kan blive i køkkenhaven til frosten kommer. Her høstes de og kan vinteropbevares ret længe under de rette forhold. Sæsonen er derfor lang og så er det grøntsager som vi bruger meget ofte i vores madlavning.

Hvad er I selv gladest for at have i jeres køkkenhave?

Åh, kan man svare det hele? Hver grøntsag kommer ligesom med sin charme og skønhed. Men lad mig fremhæve tre.

KÅL! Grønkål og palmekål er ikke just det letteste at dyrke. Men det er det hele værd når det lykkes. Med 6-7 planter har man kål i rigelige mængder hele vinteren. Vi spiser stadig af den stadig voksende palmekål i køkkenhaven her i slutningen af februar og den smager bare bedre og bedre des mere frost den får.

Jeg en svaghed for squash og græskar. Jeg elsker at følge deres vækst og opdage store farverige græskar under de enorme blade. De breder sig som bare fanden. Så man skal have god plads for at kunne dyrke dem. Hokkaido græskar er et sikkert hit, men jeg glæder mig til at skulle dyrke butternut squash og spaghetti græskar i år. Vi laver alt fra supper og ovnbagt græskar til squashdeller og babymos ud af høsten. Der er mange muligheder.

Sidst men ikke mindst er jeg storforbruger af kruspersille i min madlavning. Det kan pifte så mange retter op og det er ren luksus at man kan plukke af det i uendelige mængder. Duften minder mig om barndommens sommerferier hos mine bedsteforældre. Det er ren luksus.

Hvilke er gode vinterafgrøder?

Kål, kål, kål! Som sagt er det lidt svært at dyrke, vi har i hvert fald bøvlet med kållarver alle tre år. Men det er så lækkert at kunne høste hele vinteren! Porre, rødbeder og persille har vi også haft god held med at kunne høste helt ind i vinteren.

Og så overvejer vi at prøve kræfter med slow gardening i drivhuset til vinter.

Hvor køber I jeres frø?

De fleste er fra spirekassen.dk. jeg samarbejder med dem og vi har blandt andet lavet en fælles temakasse med mine bedste selvforsyningsfrø til køkkenhaven.

Jeg er ikke sådan én der spontanshopper. Jeg synes det er en dårlig ide ift. forbrug, klima og økonomi. Men… Når det gælder frø og løg så sker det riiimelig tit at jeg bliver fristet. Det samme gælder når vi er på planteskolen. Så skal vi da lige have et ekstra kirsebærtræ med hjem.

Vi har en oversigt over alle vores frø i et Excel ark med overblik over hvornår de skal forspires eller frilandsås samt hvornår de er købt. Det kan anbefales

Forspirer I inden såning og i så fald, hvilke afgrøder og hvorfor?
Vi forspirer big time. Nogle afgrøder vil have svært ved at klare sig uden forspiring. Men jeg tror egentlig mest at det handler om at vi ikke kan lade være. Allerede i februar kribler det i fingrene efter at komme i gang og inden jeg ser mig om har jeg fyldt vores udestue og alle vindueskarme totalt op med alle mulige (og umulige) beholdere til forspiring. Jeg lærte lektien det første år – husk at skriv på potten hvad du sår! Ellers kan man let fare vildt i det. Det meste forspires i marts og april. Men man kan tyvstarte allerede i februar med blandt andet chilifrø, persille og artiskok. Jeg kigger gerne til potterne flere gange dagligt. Jeg tror mine grøntsagsspirer kan mærke at de virkelig er elsket 😉

Vi forspirer artiskok, kål, squash, græskar, tomat, agurk, chili, broccoli, bladselleri samt en masse blomster 😉 I år har jeg også forsøgt mig med lavendel og vibeæg fra frø. Jeg aner ikke om det lykkes.

Hvad gøder I med og hvordan?

Vi gøder med komposteret have- og køkkenaffald samt hønsemøg fra vores høns. Søren opsatte en stor regnvandstank med vand fra tagrenden. Han lavede et primitivt kar/filter med opsamlede grene og blade der ligger og rådner. Og vandet løber så igennem filteret ned i tanken som vi kan tappe vandet fra. Derudover spreder vi en smule af brændeovnens aske ud over køkkenhaven. Enkelte gange har vi også hentet komøg fra de omkringliggende gårde.

Jeg har læst mig til at agurker og tomater er svære at dyrke sammen i drivhus, har I nogen erfaringer med det?

Vi har kun haft drivhus en enkelt sæson, så vi er ikke just eksperter 😉 Men vi dyrkede agurker og tomater side om side uden problemer overhovedet.

Hvad er den vigtigste havevisdom I har opnået efter 3 år med selvforsyning?

Havearbejde og selvforsyning skal gøre dig glad. Prøv at undgå at få dårlig samvittighed over ikke at nå det hele. Vi har et ordsprog der hedder ”man høster det man når”. Så hvis græskarene når at rådne inden du får brugt dem alle, så skidt pyt. Smid det til kompost eller lad hønsene få glæde af det. Del ud af det du har for meget af. Der er en stor glæde i at levere friske æg, grøntsager, bær og frugter til venner og familie. Vi har startet en selvforsyningsbytte gruppe her i området. Hvis man har overflod af en given afgrøde kan man ligge det op på siden og så melder andre ind med hvad de ønsker at bytte med. Det er en alletiders måde at supplere forrådskammeret.

Prøv dig frem og vær nysgerrig. Arbejd med det du finder flow i. Lad være med at tænke så meget på om du gør tingene forkert. Vi har haft mange tiltag der ”fejlede”. Bladlus i æbletræerne, kållarver i grønkålen og litervis af stikkelsbærsaft der smagte meget mærkeligt. Lad selvforsyningsprojektet være en rejse som du nyder undervejs i stedet for kun at fokusere på slutresultatet.

Og sidst, men ikke mindst – nyd skønheden i haven. Som at følge noget der spirer. Nyd diversiteten i farver, mønstre, teksturer og smage. Jeg lader mig selv dykke ned i skønheden i de mindste ting. Som den lille krokus der åbner sig i foråret, i grønkålens krusede blade eller i følelsen af bare tæer i mulden.