Vi sejler gennem morgenens tusmørke

Lavpraktisk, langsom livsstil

Som med alle andre tendenser, har det her langsom livsstil, minimalisme, slow living – kært barn har mange navne – det med at blive mere en trend end en reel livsstil. Fokus flytter sig fra kernen af filosofien og det dybe budskab og til de flygtige, overfladiske elementer der er nemt fordøjelige i vores skizofrene og hektiske indtag af information.

Det er skide ærgeligt.

Så derfor: lavpraktisk, langsom livsstil. Ingen fokus på de produkter du bør købe, for at se ud som de andre minimalister i dit Instagram-feed. Ingen 10-trins-guide til bedre livsstil. Ingen sælg-dit-hus-og-lev-af-dine-afgrøder uopnåelige planer. Bare gode gammeldags råd, fra mig til dig, omkring hvordan du kan åbne små lommer af ro i din hverdag. Selvtak. Here we go.

Bogen tilbage på lokummet

Den første er retro. Far-retro. We’re bringing lokums-reading back. Tanken opstod for mig, sjovt nok, på toilettet; fødestedet for nogle af historiens bedste ideer. Egentlig er tanken blot at benytte dine daglige toilet-besøg til andet end scrolling gennem Facebook feedet på autopilot. Læg telefonen fra dig, når du føler naturen kalde. Luk døren bag dig. Smid bukserne, sæt dig ned og vær til.

Finder du det små-klamt blot at være i nuet med dine efterladenskaber, kan du med fordel gøre som din far: Hav altid godt læsestof klar på toilettet og gør denne daglige handling til et kærligt retreat for dig selv, med dig selv.

 

Gu’ vil jeg da så!

Dette er et lille trick, som jeg selv forsøger at implementere mere og mere i min hverdag (med større eller mindre succes, men hey, ingen er eksperter). Det går kort og godt ud på at sige ja, hver gang dit barn foreslår at I skal lave noget sammen. Har du ikke nogle børn, så lån naboens, din søsters, dine venners. Aftal eventuelt med dig selv, at du starter med én dag om ugen, hvor du skal bruge denne regel. Og så er det ellers bare at smide hvad du har i hænderne og tage med på dit barns eventyr.

Er du heldig, får du lov at tilbringe en hel eftermiddag i bar røv, på jagt efter søheste i baghaven. I alle tilfælde får du 100% gratis og nærende nærvær og en billet til en eventyrverden, der kan få dig til at glemme deadlines, tøjvask og Trumps seneste tweet. Det er ren Matador-Mix for sjælen.

 

Don’t Google

Den her handler lidt om mængden af information og vores adgang til den. Har du prøvet det der med at sidde på nettet og søge efter, let’s say, ’hvordan fjerner jeg opkast fra loftet’ og fem minutter senere har du ikke alene fundet 23 forskellige svar, men har nu også pludselig akut-angst over 7-10 andre random facts, du ellers aldrig havde tænkt over, men som du via din færden gennem world-wide-info-junglen nu pludselig er alt for klar over? Det kender jeg.

Min løsning? Gå retro. Mor-style, denne gang. Tilbage i min barndom, i 90’erne, før Google – dengang opstod der også spørgsmål, tvivl, bekymringer. Dengang vandrede vores forældre bare ikke rundt med direkte adgang til den civiliserede verdens samlede arkiv af information i bukselommen. Så når de stødte på tvivl gjorde de gerne én af to ting: Enten trak de simpelthen på skuldrene, sagde ’pyt’ og lod tiden vise om problemet krævede mere bekymring. Var problemet imidlertid for stort eller akut til at kunne køres på pyt-kontoen (som f.eks. behov for fjernelse af opkast fra loft) og kendte man ikke selv løsningen på problemet, så spurgte man en ven. En mor, en nabo, en kollega, en fagmand. Ikke en virtuel tredje-, fjerde-, femtepart. Og det kan noget, dét med at bede om hjælp og råd fra netværket. Det styrker vores tilstedeværelse i verden, det knytter bånd og så hjælper det helt lavpraktisk også på vores hukommelse at indsamle og huske gode råd, fremfor blot at forlade os på at have dem alle i lommen. Vi bliver afhængige af andre end os selv og det er, i min mening, noget af det mest møghamrende vigtige i livet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi sejler gennem morgenens tusmørke